tirsdag den 30. juli 2013

Møde/arbejdsaften d. 15. august kl. 17

Sommerlandslauget holder arbejdsaften d. 15.8. kl. 17, og vi opfordrer alle kunstnerne til at møde op, så vi kan få lavet de sidste aftaler om klargøring af jeres 'pladser' - der vil være folk og maskiner der kan flytte ting / rydde for buske og træer, lægge flis ud, osv. 

Pladserne skulle gerne være klar, så I kan gå i gang, når arbejdsugen starter.


skilte ved værkerne

der vil blive sat små skilte op ved hvert værk, og jeg vil bede jer om flg. oplysninger:


  • evt. titel
  • navn på kunstner
  • evt. QR-kode, hvis I har en hjemmeside, I ønsker at linke til - hvis I angiver hjemmesidens adresser, laver jeg QR-koden
  • evt. sponsor
disse informationer bedes I sende til mig senest 15. august!

bidrag til bogen

jeg vil bede jer være opmærksom på flg. vedr. indlæg til bogen:

alle kunstnere bedes skrive en kort tekst om deres værk - titel, idéen bag værket, materialer, arbejdsproces - det er op til jer selv at beslutte, hvad I synes er væsentligt!
Hvis I har brug for inspiration, kan I måske læse hvad kunstnerne skrev i bogen om BRAs forrige Landart-projekt på Myrthuegård - den kan downloades fra BRAs facebookside som pdf-fil, hvis I ikke har den den i forvejen - eller I kan kontakte mig!
  • teksten skal være på max. 30 linjer à 65 typeenheder, inkl. mellemrum (tekstbehandlingsprogrammerne har en funktion, der klarer denne optælling automatisk!)
  • hver kunstner får 2 sider i bogen inkl. fotos (som jeg leverer!)
I bedes sende teksten til mig senest d. 15. august! Tak!

mandag den 29. juli 2013

vigtigt!!!


lørdag d. 24.8. kl. 18 starter vi arbejdsperioden med fællesspisning - der er kun 1 der foreløbig har meldt sig til, udover Berit og mig - og da der bliver sørget for mad til os, skal vi jo give besked om, hvor mange vi regner med at blive. Det skulle jo gerne blive en hyggelig start på projektet, og vi håber også, at der kommer nogen fra Kommunen og Sommerlandslauget! 

Så gå ind og meld dig til på Facebook - eller send mig en besked, hvis du vil deltage!

I løbet af selve arbejdsperioden vil der også være forplejning i form af morgenmad og frokost - og vi får stillet et køleskab og en kaffemaskine op i 'toilethuset' - jeg vil senere lave en tilmeldingsliste, så man kan skrive på, hvornår man regner med at være der - så der hverken er for meget eller for lidt mad....

torsdag den 25. juli 2013

Lauses værker stilles op

først skulle naturen sættes i ramme - til det skulle der bruges et bor, der desværre ikke kunne startes, så der måtte graves huller i stedet


naturen bliver rammet ind 


der er lige lidt eftermaling


så skal betonklodserne i nærheden af indgangen males



og to af klodserne skal stables


traktoren kunne desværre ikke klare det, så vi må sende bud efter et større køretøj


det gik heldigvis fint og skulpturen kunne samles


den skulle dog først have noget lim 



og så var første del af processen overstået


næste fase .....









tirsdag den 23. juli 2013

rundtur d. 23. juli

Berit, Torben, Villy og jeg gik en runde i dag for at snakke om, hvilken praktisk hjælp, vi har brug for, og det blev aftalt at Sommerlandslauget stiller med nogle folk og maskiner d. 15. august kl. 17, så vi kan få flyttet rundt på store ting, fjernet buske/træer, gravet og boret huller, osv. - så mød op den dag, hvis du har behov for 'rå' kraft ......



Her er et par fotos fra i dag - som I kan se er der vokset godt til - så der bliver brug for al den hjælp, vi kan få!



Lauses udsigt

Jans sten


Jyttes hegn



Lauses sten
  

søndag den 14. juli 2013

Vi har modtaget flg. fra Varde Kommune:

Søndag d. 1. september kl. 14-16.30 er der planlagt en byvandring langs Varde Å, hvor turen også vil gå i Sommelandet

De opfordrer os til at arbejde derude på det tidspunkt, så vi kan lave lidt reklame for vores projekt!

mandag den 1. juli 2013

Møde i Varde Sommerland 29. juni

Berits referat fra dagen:


Møde i ”Varde Sommerland” den 29. juni med Torben og Kirstine!
Fra BRA var Edith, Ann, Ragna, Lause, Henning, Bjørn og Berit


Edith
Telefonpæle saves til - i alt 3 stk. hvoraf største pæl skal være ca. 3 meter – heraf skal ca. 1 meter bores ned i jorden.
Hjælp til at bore huller til telefonpælene – Torben kontakter Edith (7525 8143 eller 2463 2160), når pælene skal graves ned!

”Ediths plads! ryddes til 24. august! Natursten løftes frem fra bevoksningen!

Ann
På bakken lægges ca. 20 cm. jord, for at få kunstværkerne mere synlige!
laugets folk ordner det!

Ragna
Der skal saves telefonpæle op til 8 – 10 stykker af ½ meter. 2 stykker af 2,5 meter højspændingspæle.
Det undersøges om der kan anvendes telefonpæle eller der skal bruges andet træ (børnelegeplads). Flis eller ?? til underlag!
Torben ringer til Ragna (7512 1715), når der skal bores huller til pæle!
Pladsen ”ryddes” for bevoksning!

Lause
Lauses ramme placeres ved søen og søbredden renses for bevoksning!

Lause laver kunstværk af de 2 største betonklodser på ”plads 1”
En klods bruges til fundament til den største klods! Lause kreerer og får hjælp af Torben 2022 6862).

Bjørn
Bjørn laver koglerne hjemme – nogen af koglerne bliver til koglemænd, der skal stå på et fundament på jorden. Koglerne/koglemændene monteres i arbejdsperioden.

Henning
Torben kender et par smede, der har et mobilt svejseanlæg og kan være Henning behjælpelig med at svejse flamingo´r

Berit
Stenene flyttes fra området ved bålpladsen til ”plads 4”.
Det lægges et lag flis på ”plads 4” på et område af ca. 2½ meter i diameter. Stenene placeres efterfølgende (i arbejdsperioden)

Den store natursten, der ligger ved de store betonklodser flyttes også til plads 4.
I øvrigt!!
De 9 (eller 11) firkantede betonklodser findes frem og lægges foran ved vejen!

De to store betonklodser, må også gerne findes frem og kan evt. anvendes sammen med den betonklods der er i overskud fra Lauses projekt! (der ligger i alt 3 store betonklodser ved vejen)

http://www.vardekommune.dk/Nyheder-og-presse/Nyhedsarkiv/Kunst-puster-nyt-liv-i-Varde-Sommerland.aspx der står forkert ferniseringsdato – bør rettes til den 6. september, så der ikke kan være tvivl om ferniseringsdatoen!!


Torben vil være vores kontaktperson i ”Varde Sommerland”
Der vil blive planlagt yderligere en arbejdsdag/aften med kunstnerne og folk fra lauget, herom senere!