mandag den 5. august 2013

Forslag til navn på vores projekt ønskes!



På et møde med Kirstine og Anni fra Kultur og Fritid i Varde Kommune talte vi om, hvad vi skal kalde vores kunstprojekt - vi skal bruge et navn til markedsføring og til den kommende dokumentation i form af en bog.

Området går stadig under 'Det gamle Varde Sommerland', og der vil først efter næste kommunalvalg blive nedsat et udvalg, der skal arbejde med områdets fremtid og i den forbindelse skal det afgøres, hvad området skal kaldes.

Vi blev enige om at spørge de deltagende kunstnere, om der er forslag til navnet på projektet, det skal gerne indeholde et eller flere af disse ord: 'natur', 'kultur', 'kunst', 'skulptur' 'land art' (se nedenfor!) - området vil fremover IKKE blive benævnt 'park', da det netop ikke skal være en park i lighed med Arnbjerg.

Der er nogle, der ikke synes om betegnelsen 'Land art' i forbindelse med vores projekt - men hvis man kigger på den definition Den Store Danske ordbog bruger (og som fremgår af bagsiden på bogen om vores forrige projekt på Myrthuegård i 2009), så mener andre, at det passer fint med det vi laver:

' ..... Land Art befinder sig genremæssigt mellem skulptur og landskabsarkitektur. Værket udføres i sammenhæng med de naturlige og eventuelt kulturelle omgivelser og indebærer ofte omfattende indgreb i et landskab....'

Kultur og Fritid i Varde Kommune har hele tiden omtalt det som et Land Art projekt og ser gerne, at vi indtænker det i navnet - men andre forslag er velkomne .... kom frisk med forslag, meget gerne hurtigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar