mandag den 26. august 2013

Ulla Holt: Farvespillet og Zebra

Jeg er inspireret af stedets historie, nemlig det tidligere Varde Sommerland.
Det var fyldt med bevægelse, leg og farver.
Naturen er fyldt med de mest fantastiske farvenuancer, og leg med farver øger opmærksomheden og gør nuancerne synlige.

Med Farvespillet  vil jeg gerne skærpe både børn og voksnes opfattelse af farver.
Farver skaber glæde og gør livet rigere.

Farvespillet består dels af Farvefelter på fliserne, dels af Spillebrikker lavet af træ fra området.
Der vælges et farvefelt og opgaven er at finde ud af hvilke 2 spillebrikker der, i kombination, skaber feltets farve.
Den ene brik kastes ud på feltet (pointgivende), den anden brik hinkes derud.
Herved kombineres farvelære med logik og motorik.

Spilleregler findes på stedet.

Zebra-striber er mit andet bidrag.
Det er interessant at sorte og hvide striber, en stærk kontrast, kan fungere som camouflage i naturen.

Zebraens striber bevæger sig i rummet mellem det synlige og det usynlige.

Hjemmeside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar